Vi har typisk en forestilling om, at vi ved Reformationen blev revet ud af de katolske kløer, at befolkningen blev sat fri, og at Danmark blev et bedre og mere moderne samfund; men i skyggen af Reformationen og specielt under Christian 4. fulgte heksejagterne.

Kongen gjorde med en forordning - for 400 år siden - i 1617 al form for trolddom kriminelt, hvilket for alvor satte skub i antallet af sager.

Ifølge Louise Nyholm Kallestrup, lektor ved Syddansk Universitet, var størstedelen af de anklagede midaldrende eller ældre kvinder. Mange var enker, og nogle var stadig gift.

Så forestillingen om heksen som en gammel kone med vorte på næsen, som gik og tiggede fra dør til dør holder ikke, fortæller hun.

- Det er ikke standarden, eller normen for de danske anklagede.

Det anslås, at cirka 1.000 personer endte deres dage på bålet, dømt for trolddom. 85-90 procent af dem var kvinder.

Ingen landsdele gik fri. Især Sydvestjylland, Nordjylland og Østjylland fra Mariager ned til Horsens-egnen havde mange hekseprocesser.

Pagt med djævlen

Blev man kendt skyldig i skadevoldende magi, så var der én straf, og det var henrettelsen, og den foregik på bålet, hvor man blev brændt levende.

- Det blev på daværende tidspunkt anset for en særlig brutal straf, men det bliver retfærdiggjort af netop det alvorlige i den her forbrydelse: at man har indgået pagten med djævlen, siger lektoren.

Andre steder blev de eksempelvis hængt, men meget sjældent halshugget, fordi det at blive halshugget var egentlig en ærefuld form for henrettelse, understreger Louise Nyholm Kallestrup.

- Og var der noget de her mennesker ikke havde, så var det ære.

Den sidste heks blev brændt herhjemme i 1693. Først i 1866 blev den sidste paragraf om trolddom fjernet fra dansk lovgivning.

Klik selv rundt på kortet i toppen af artiklen - og læs mere om hekseprocesserne i forskellige dele af landet.